På den ene side synes jeg, at de virtuelle netværk er en fantastisk sjov og fascinerende idé. På den anden side har jeg altid været irriteret over Myspace’s rodede brugerflade og al den ungdommelige larm og pjat, siderne er fyldt med. Jeg føler mig lidt som en gammel nar, der brokker sig over de unges larm i gården, men jeg gider bare ikke vente på, at folks yndlingssang loader, når jeg skal se deres profil. Myspace er bare en browser-dræber uden elegance.
Facebook er helt anderledes. Et meget mere clean interface med meget større grader af tilvalg og fravalg i funktionalitet og oplysninger. Så nu har jeg lavet en profil, og den er jeg glad for. Jeg forventer, at du gør det samme. Som de sagde sidste sommer, da vi var i USA: “Wanna be my Facebook-friend?”
P.S. – jeg accepterer kun henvendelser fra folk, jeg ikke kender i forvejen, hvis de identificerer sig, og siger hvorfor de har tilføjet sig som ven. Hvis et virtuelt netværk skal fungere, så mener jeg, at man også skal kunne stå inde for de folk, man linker til. Det betyder måske ikke helt så meget på facebook, som på Linkedin, men jeg vil nu alligevel bruge princippet som en rettesnor.